Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Høj faglighed og masser af oplevelser!

SÅDAN BLIVER DU ELEV

Elevtilmelding med start 10. august 2016:

Du tilmelder til 10.klasse på http://www.optagelse.dk/ inden den 1. marts 2016. Systemet åbnes for tilmelding fra begyndelsen af januar.

Fælles infomøde for hele Aarhus kommune vedr. 10.klasser skoleåret 2016-2017: 20.januar 2016 kl. 16:30 - 18:30 (afholdes i DGI-Huset, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C)

Herudover rundvisninger på Center-10, Aarhus High School:
27. januar 2016 kl. 16:30 - 17:30
28. januar 2016 kl. 16:30 - 17:30
3.   februar 2016 kl. 16:30 - 17:30
12. februar 2016 kl. 15:00 - 16:00

Hvis du ikke er uddannelsesparat, kan du få hjælp af din UU-vejleder med at søge.

Du får svar i starten af maj måned via brev, hvorvidt du er optaget hos os. Derefter vil du blive indkaldt til en indslusningssamtale (hvor dine forældre skal deltage), og du skal efterfølgende udfylde et elektronisk spørgeskema i vores program Uddannelsesparathed, hvor dine personlige, sociale og faglige mål for 10.klasse fastlægges. Dermed kan vi målrette undervisningen efter dit behov og dit mål.

Undervisningen er gratis, da vi er en del af Folkeskolens 10. klasses tilbud.

Elevtilmelding hen over året:

Du har også mulighed for at starte midt i en skoleperiode, hvis du har fulgt undervisning på en anden skole, indtil din start hos os. I dette tilfælde skal dit indskrivningsønske vurderes af vores skoleledelse, og du skal rette henvendelse via en mail til vores skole på mailadressen: center-10@mbu.aarhus.dk  - skriv dit mobilnr. og grunden til dit ønske om optagelse hos os, og du vil blive kontaktet.

Så vil I aftale et tidspunkt, hvor du kan komme til samtale (alternativt en telefonsamtale) - og aftale hvornår du kan starte på skolen.

Du skal altid udfylde et elektronisk spørgeskema i vores program Uddannelsesparathed, hvor dit mål for skoleåret fastlægges. Dermed kan vi målrette undervisningen efter dit behov og dit mål.